En lille Rejse

Af Eyvind Olesen



Nu skal jeg fortælle om en lille rejse, hvilket samtidig giver mig lejlighed til at beskrive, hvordan det er at ankomme til en atrium-by.

Fredag den 4. kl. 12,15 satte jeg mig på cyklen og lod den strække ud det bedste, den havde lært, først ad fægangen og filosofgangen til Slaglille. Derfra: Bjernede, Store Ebberup, Nyrup, Store Merløse, Hvalsø, Lejre. Skomagerens var ikke hjemme. Så læskede jeg mig på kroen og cyklede til Gammel Lejre, med kæmpehøjene, som vajende faner over mig. En vidunderlig egn! En vidunderlig tur! Så nåede jeg hovedlandevejen og kom op ad alle tiders bakke til Svogerslev. Endelig fik jeg en svoger i Svogerslev! Så har man da nogen at besøge! Han er nu kun gift med min fættersøns steddatter – men blodet er aldrig så tyndt, det er dog tykkere end vand!

Men hvordan finde dem, for de boede pokker ikke i Svogerslev. De boede i ”Cypressen,” som udgør en del af en halvfærdig anneksby til Svogerslev, i Eppe-dalen. På højre hånd mod Roskilde. Men tro ikke, at jeg har stedsans. Jeg måtte forstyrre 10 mennesker for at opspørge stedet. Cypressen nummer 6. Endelig fandt jeg en behjertet kvinde, som med sit lille barn på armen fulgte mig hen til stedet og pegede på det! (Måtte Allahs velsignelser følge hende!) Døren til huset stod åben, og radioen arbejdede inde i stuen – men ikke et menneske var at se! Jeg ankom pengeløs og træt og så mig om i den store lejlighed. Alt var pomp og pragt. På væggene hang min billeder som diamanter med slebne facetter. Jeg følte mig hjemme. Jeg havde hun eet ønske: At standse radioen! Men det forstod jeg mig ikke på. ”Så er der presse”, sagde radioen. ”Carl Henning Pedersen har fået 25.000 kroner af tyskerne for at have formidlet gammel og ny kunst. Jeg fandt en flaske vin frem. Det måtte fejres. Ja, vi malere, vi kan!

Jeg røg også cigaretter og havde det i det hele taget rart. Omsider afbrødes monotonien. Husets herre kom hjem. ”Dodav”, sagde han glad. Det var første gang, vi så hinanden. Han havde sin lille datter på armen. Efter nogle forekommende ord, som Frits Jurgensen siger, gik han for at hente sin kone. Så kom den smukke Helle. Det viste sig hurtigt, at jeg var i stand til at få penge, da jeg nemlig i sin tid havde sendt ham 3 hanebilleder – og lovet ham det ene, hvis han kunne sælge de to. Det havde han åbenbart kunnet, for han skrev mig en større check. Jeg så også deres fine bil.

Så tog vi afsked. Jeg kørte til Roskilde og tog toget hjem. Da jeg var kommet hjem tog jeg bad og barberede mig og pyntede mig – jeg gjorde alt det, som burde være gjort før starten. Men livet er jo nu engang bagvendt. Så kom min søster fra arbejde kl. halv 9, og jeg kunne fortælle hende, hvad 8 timer havde været tilstrækkeligt til at opleve! Hvor meget skønhed havde jeg ikke inddrukket! Og især synger jeg Lejres pris, stedet, hvor de gamle kæmper færdedes, og hvor hver høj rummer en kæmpe.

Men – tilbage til de sindssvage atrium-huse! Man stikker hovedet over et plankeværk og siger: ”Godav! Hvor ligger ”Cypressen”? Mange tak, så finder jeg det nok.” Så går man om på den anden side af huset og ringer på. Samme mand kommer frem. ”Hvor ligger Cy – nå, det er Dem fra før! Jamen så finder jeg det nok!” Og ved I, hvad jeg havde troet? Jeg havde troet, at ”Cypressen” var sådan en lidt ”frisk” gade i det gamle Svogerslev - - og så var det et ufremkommeligt vildnis uden brugsanvisning.

Sigurdsen Sivertsen Svendsen, skrædderen svoger, smager sin sjus, sigende: ”Satan skulle suse stejle strangulere skvadronøren, som serverer slige sjusser!” Ja, den S-historie lærte malerens Villum mig. Hans far færdedes hjemmevant i svogerslev og på Elverdamskroen og fortalte gerne derom. Og nu har jeg fulgt eksemplet!