Breve fra Eyvind Olesen til Lovise Fischer

1970 – 1974



Sorø, tirsdag

Kære Lovise!

Mange tak for brevet til min Geburtstag, Jeg fik til min store overraskelse 7 breve den dag, og 2 den foregående, bl.a. hørte jeg fra Maren og Gustav i Middelfart, og fra Ingrid og Mogens i København – han er fra Middelfart, og derovre hedder de alle sammen Mogens. Jeg fik roser og forglemmigej fra fru Bertelsen i Holstebro og chokolade fra Jyderup-Ingeborg. Jeg fik en flaske Brun Heering af Paula. Den er allerede tømt og smidt i skraldespanden. - Vi har glædet os meget over at se Pippi Langstrømpe i T.V. Men Paula er syg og har ligget i sengen siden i fredags, influenza. Hun skulle ellers have været ned til Hedvig i Nykøbing Falster. Ninnes Peter er ikke så rask og kommer heller ikke derned. Hedvig fylder jo 75.

Nå, I har ingen sika-hjorte og vildsvin ude hos jer, sådan som Møllegårdens Ingrid. Men de fine fugle , du taler om, kan jo også gøre det. Det er en lang, monoton vinter. Men vore høns har begyndt at lægge æg igen.

Ja, Helene skulle jo have været forfatterinde, siger Ninne, og pastor Spur roser hende også. Nu vil jeg slutte mit lille causeri til dig, idet jeg takker dig, fordi du huskede min fødselsdag og glædeligt Nytår.

Mange hilsner til jer alle, venligst Eyvind.



Sorø, mandag

Kære Lovise!

Sikken en dejlig forårstid, vi gennemlever! Vi har lige haft besøg af Ingeborg, Jyderup, i 8 dage, det var skrækkeligt! Hun taler uafbrudt, snart som en fløjtende nattergal, snart som en tyregal kvie. Hun bliver jo længere jo værre i al sin fornemhed. - Og så har vi været i Køge og mødes med 90 medlemmer af familien, det var ejendommeligt. - Og Paula har været syg, det har du måske hørt om, hun kunne ikke røre sig for smerter, hun havde vand i knæet, så vi måtte have doktor. Så fik hun nogle piller, og det hjalp. Nu rejser pastor Honoré fra Sorø, han skal til Dianalund og Filadelfia, hvor også hans far har været præst. - Nu er det Ninnes fødselsdag. Ja, der sker noget hele tiden. Paula og Ingeborg var til globryllup, Signe Stokholm blev gift, og hendes søster spillede til. Ingeborg lavede en sjælden ret til os af ris og hønselever, champignons og skinke. Ak, jeg har mistet min evne til at skrive, jeg må bruge dette her klimpreapparat, men jeg må love for at Mogens fik lavet det til mig. Forleden havde vi besøg af Ingrid og hendes mand, de skulle til fest på Fyn. - Hvad mon det er for nogle mystiske ildebrande, der har været i København? - Paula har i dag travlt med at gøre rent nede i stuen. Jeg læser en ganske interessant bog for hende af Poul Levin: ”Mariannes Mor”- Der er pludselig død en kendt købmand her i byen, en, som vi tidt har handlet med. Hans gamle far lever derimod endnu.

I dag er det et herligt og varmt vejr. Jeg sov til middag til kl halv fire!! Nu kan jeg vist ikke finde på mere at skrive, hvor gerne jeg så ville. Jeg håber, I har det godt.

Mange hilsner hernede fra. Venligst Eyvind.



Sorø, søndag

Kære Lovise!

Det er dog så fattigt, at jeg har mistet min evne til håndskrift, det bliver da vist også jo længere jo værre. Så må jeg have en ny skrivemaskine, hvis den gamle ikke slår til. Jeg har heller ikke så megen energi, at jeg kan ordne alle mine papirer. I disse dage går vi og venter på at høre, hvordan det går med Ingrid, hun skulle jo nedkomme. I aftes var vi ude hos Stokholms, jeg kan ikke tåle disse sammenkomster, for jeg har en rygskade. Men Stokholms er nogle forbløffende mennesker, de er jyder, og de kan lave alting selv. Ustandselig bygger de små huse og forbedrer de gamle, den stue, de havde bygget til huset var noget af det smagfuldeste. Man behøver bare at sammenligne med den stue, Holger ovre på Lolland har fået bygget til sit, der er slet ingen sammenligning. Og så har Stokholms 3 børn, alle voksne, som slægter forældrene på: de stiger til vejr og har held og lykke med sig. Stokholms er vore gamle naboer fra Gartnerivej, ude i ”Rabarberkvarteret”.

Tak for dit kort, kære Lovise, det var vældig pænt af dig, men vi har så meget for tiden, så jeg tror ikke, vi overkommer det. Nu er Paula ved at få ferie igen, bare jeg så ikke skal ud og rejse med hende igen. Og så lakker det mod slutningen af måneden, mine penge kan næsten ikke slå til, for jeg slår stort op. Nu kom Paula og råbte, at jeg havde gjort en stor ulykke, jeg havde ikke slukket under den elektriske kaffemaskine, og kanden var tom. Man skal jo trykke ind på den lille gloende dimmelim på siden. - Og inde i det lille gæsteværelse er et gammelt antikt spejl faldet ned og gået i stykker. Det er syv års ulykke. Spejlet viste sig at være fra det år jeg blev født, 1907. Der er ellers så hyggeligt inde på det lille værelse, og på bordet ligger der en bog, som hedder ”Sommerens Bær”, en digtsamling. - Har jeg fortalt dig om den dag, jeg var i Slagelse? Jeg var oppe hos Hanum, han hjalp mig med mit øje , så nu er jeg ude over det. Jeg fik noget at dryppe det med. - Paula er såmænd dårlig fra top til tå, nu skal hun til fodlæge igen, og inde ved tænderne har hun bylder og hævelse. - Sikken en lang søndag i dag! Kl er kun halv fem. I formiddags hørte vi udsendelse fra Risskov Kirke ved Århus, men jeg går ikke noget ud af en folkekirke-gudstjeneste. Nu rejser Honoré hernedefra, der skal være afskedsfest, men jeg skal ikke med, for jeg har ikke siddet under hans talerstol. Der skal også samles ind til gave til ham , men jeg har givet ham så mange billeder, så jeg skal ikke give mere, men jeg skal have sagt farvel til ham og tak for alt, hvad han har været for mig. - Vi læser en bog af Hans Bendix, sikken ellers et liv de fører, de københavnske bohemer. Og henne på Aunsøgård er de vist blevet tossede. Når man spiser kirsebær med de store får man stenene i øjnene.

Nu vil jeg slutte og takke dig mange gange for alt godt, og god fest. Vi sagde også nej til Køgefesten, men Peter Andersen nødte os.

Nu mange hilsner, venligst Eyvind.



Sorø, fredag

Kære Lovise!

Dengang jeg var en lille, en lille bitte en, jeg gerne ville fange hver fugl, der sad på gren. Og dem, der havde stemme, jeg gemte i et bur, og buret hang derhjemme ved bedstefaders ur. Han skal leve, han skal ythja, han skal ytjah, højt hurra. - Opskrift på biksemad: ”Når jeg laver biksemad, er det ikke af rester, det er af friske varer. Jeg koger et stykke fedt oksebryst, skærer det i bittesmå tærninger, ligesom de rå kartofler og løg. Terningerne skal ikke være mere end 5 mm på hver led. Jeg bruger 3 pander og steger løg, kartofler og kød hver for sig, og blander først det hele , når det er fædig-stegt. Det har jeg serveret til selskab efter en gang gravad laks, og med grøn salat til.”

Kære Lovise og Mogens, jeg håber, I har det godt. Vi kørte med lejre-folkene til Drøsselbjerg, Mullerup, Reersø og Bjerre Strand. Nu får Paula sommerferie. På mandag skal vi til Ribe. I dag fik vi brochure derovrefra. Forleden aften var Jensine hernede.

Nu sender jeg jer mange hilsner. Venligst Eyvind.

Venligst Eyvind



Sorø, søndag

Kære Lovise!

Må jeg ha lov at skrive et lille brev til dig? Tak fordi I var herned! I aften er Paula til stor fest hos frk Greves søster. Og imens har jeg været ude og drikke, det skulle Paula helst ikke vide noget om. Sikken en sommer, vi har haft, jeg må gå helt nøgen for at klare mig. Jeg har lige fået brev fra min penneveninde i Svinninge, fru Helga Pedersen. Hun er en rar dame. I formiddags hørte jeg radiogudstjeneste fra Middelfart, Marens by, og de tårer de runde så stride. Jeg fik noget i øjet, da vi sejlede hjem fra Århus, og det har voldt mig en del bryderier. I Morgen vil Lejre-Åse køre for os til Refsnæs, men jeg er såmænd ellers ligeglad. Hun er altid på farten, hun har lige været oppe ved Göteborg. Vor tur til Ebeltoft var såmænd meget god, men jeg havde lige så gerne undværet den, særlig når man skal ha noget i øjet. Helga Pedersen i Svinninge har sådan en fin skrift. Jeg misunder alle dem, der kan skrive. Nu kniber det mig også med at få maden i munden, og barbere mig og rense negle. Paula havde mig i badekarret for nylig, hun har jo rengøringsvanvid. Jeg har også fået brev fra min anden penneveninde, fru Bertelsen i Holstebro. Hun sender mig den ene 10 kr seddel efter den anden. Derimod hører jeg ikke fra Aunsøgård, man ved aldrig med sådan fine folk, hvordan hovedet sidder på dem.

Marens mand er en hel del ældre end hun, mod dog ikke han falder fra en dag, så jeg kan gøre tilnærmelser på ny. Jeg ved, at det vil blive godt optaget. Sikken dog ellers en ballade-affære, der har været i Slagelse. Men kærligheden bryder sig altid vej. - I denne måned bliver jeg bedstefar. Ingrid og hendes mand bor nu i Farum ved Furesøen, de har været en tur i Sverige. - Hvor er det dog sørgeligt med Helenes Sigge, nu så alting ellers så strålende ud. - Klokken er kun godt 8, der kan være længe til Paula kommer hjem igen, godt det samme.

Nu vil jeg sende jer de bedste hilsner hernede fra.

Venligst Eyvind



Sorø, tirsdag aften

Kære Lovise!

Sikke en sommer vi har fået. Nu er den over os. Paula ligger i sengen med influenza, og hun skulle endda have været til Margretes sølvbryllup i Kulby. Og her har været liggende Italiensgæster, de måtte rejse lidt igen. Forleden tippede Paula en tolver. - Tænk, der er en gammel dame i firserne hernede, fru Leth, som har fået knust den ene storetå under et klaver.

Onsdag. - Nu er den gamle Ane i Tersløse død. Det var hende der var en søster til Kristines mand i Klovby. Hun har tjent i Svallerup Møllegård. Paula er stadigvæk sengeliggende. Hun har ellers fået tilbudt en gratis tur til Napoli i September. Vi havde en stor tyk 12 årig italienerdreng og hans mor her i nogle dage, og han var så forkælet, at han næsten skulle ligge hos moren om natten og han kunne ikke holde fingrene fra noget, han skruede og drejede på alting og han var lige dumpet til eksamen. Jo, det var en nydelig dumpekandidat ham og de kommer igen, vil du tænke dig, de kommer igen, med alle deres kufferter og toiletter!!

Nu sender jeg mange hilsner

Venligst Eyvind.



Sorø, tirsdag aften

Kære Lovise!

Tak for brevet! Nu rejste så vore gæster for anden gang . De skal til Italien på søndag. De blev hentet til Ringsted af fru Meli´s søster eller halvsøster, en meget smuk lys kvinde. De havde en stor søn, så smuk, at man næsten ikke kunne få øjnene fra ham: han var høj og lys og havde sko med blanke spænder. Han sagde ikke noget, men bagefter fortalte Paula mig, at alt hvad han siger er helt hen i vejret, han kan ikke give et fornuftigt svar. Det er en mærkelig lidelse. Italienerdrengen var det godt, vi slap af med, han var rastløs og kunne næsten ikke andet end lave ulykker. Men trods sine 12 år var han vist allerede halvvejs kok, han kunne lave mad.

Paula har fri i denne uge, hun har så travlt med bærplukning og med at sylte jordbær og hindbær. Jordbærsæsonen kom sent i år, men den var righoldig. Sikken en regnskylle vi fik sidste nat, jeg hørte den i søvne, det var fantastisk. Og i aften ”sukker træerne med ængstelig brusen, hilse godnat med et buk.”

Jeg har fået brev fra en kone Svinninge, fru Helga Pedersen, som sommetider sender mig en hilsen. Hun har haft vaskeri, men nu har hun lagt arbejdet på hylden ligesom jeg. Fru Meli fortalte, at hun havde besøgt en gammel dame her i Sorø, fru Leth, det var hende, der nylig fik knust den ene stortå under et klaver. Hendes stuer var rene seværdigheder, de var propfyldte med nipsting og billeder, så væggene var helt dæket, man kunne ikke se det ene for det andet. Præsten er på sommerferie for tiden i lange tider.

Ja, ellers har jeg vist ikke mere at fortælle, jeg sender mange hilsner hernedefra. I dag fik vi brev fra Helene.

Venligst Eyvind



Sorø, 29/9

Kære Lovise!

Du får mange tak for brevet! Paula fik 12 breve og pakker på sin fødselsdag. Jeg var i Gjørslev forleden på cykel, ved Slimminge kro. I går var Ruth og Ella her, i søndags Erna og Ninne. På lørdag kommer Margrethe fra Østervang og overnatter. Den 11. oktober kommer Lejre-Åse. Ja, Ella og Ruth dukkede pludselig op i går på vej til Årby. Hvor er de sløje begge to, men med et gevaldigt mod i brystet. Ruth havde en lyseblå buksedragt på og var skalklippet. Hun må næsten intet spise. - Turen til Gjørslev var både til at le og græde over. Der er jo ellers så dejligt dernede på Gjøngehøvdingens gamle egn. Men det var en 28 årlig lærer, der tidligere har boet i Raklev, han vil være noget kunsthandler ved siden af. Men han var alt for hård at have med at gøre, og Paula skrev et brev til ham og så sendte han nogle af billederne tilbage. Han er ven med en anden filur, i Korsør, Viggo. Og så vil han endda være ustuderet præst, når han får alderen, 35 år. - Jo tak, kære Lovise, jeg har det da nogenlunde, men jeg formår ikke noget særligt. Fortalte jeg dig, at nu kommer det stykke, jeg skrev om Sorø Akademi i ”Jul i Sorø”, med fotografier fra tiden 1920-30.

Fortalte jeg jer om vildgæssene, der trak hen over Sorø forleden aften med en vældig skræppen? Der ville jeg gerne have fløjet med! - Sommetider hører vi uglen, men egern ser vi ikke, mon det ikke bliver et nøddeår i år? ”Alt falder løvet i lunden tæt”. Nu er badning jo blevet forbudt i Sorø Sø. Jo, Paula og jeg har 2 gange været ude og se på Hennings og Annettes hus, sidste gang var det under tag, så jeg tænker næsten, at der nu både er døre og gulv og vinduer. Ja, det bliver et dejligt rummeligt hus, og det er dejligt, de kommer herned! Jeg har hilst på Henning et par gange oppe på gaden. -

Hvad mere skal jeg fortælle? Der er jo plads til at fortælle meget endnu. Paula var lidt halvsløj, da hun kom hjem til middag, det var vist halsen, det var galt med; hun tænker også på at tage terpentin imod gigt. Hun kan nok ikke holde til arbejdet i sin plads så meget længere. Fru Raaschou er så dårlig og kan ikke gå på grund af gigt. Mange hilsner til Mogens. Jeg håber I har det godt begge to. Nu er klokken 3 om eftermiddagen, posten afgår klokken 5. - Vi har et ordentligt blomsterflor i stuerne, alpevioler og roser.

Men nu tror jeg, at jeg vil slutte for denne gang med mange hilsner til jer begge.

Venligst Eyvind



Sorø, tirsdag den 16/11 71

Kære Lovise!

I aftes var Paula inde og se ”Jeppe på Bjerget”, og jeg kom imens til at køre med præsten til missionsmøde i Køge. Desuden fik jeg nyt hverdagstøj i går. - Og så har jeg haft blærebetændelse at slås med. Det er en forfærdelig sygdom, for så kan man ikke tisse, når man allerhelst vil. Jeg siger rigtignok tak! Idag kom der brev fra Jens og Elna. Ellers er det hele jo ved at gå i stå, for jeg kan ikke skrive mere. Jeg kan ikke noget mere. Det er som at være i en mørk skov, hvor man ikke kan se en hånd frem for sig. Nede i Køge traf jeg Inge Vibeke, pastor Østfeldts datter. Tænk, pastor Østfeldt er død for over to år siden.

Det var pastor Honoré, der skulle tale i aftes, og det varede over en time, og jeg har næsten aldrig hørt noget så kedeligt! Et sammenrod af alt muligt, og han har jo slet ingen modulation i sin stemmeføring.

Det er mærkeligt og ikke ufarligt at køre med stærk fart i den mørke nat!! Jeg fik et sæt tøj i går til under 400 kr, det er jo meget rart. Og Zibrandtsen er vist blevet skilt fra sin kone, han var jo ellers blevet gift ind i den Ebstrupske familie.

Nu har jeg lånt de meget ønskede gamle tyske prædikener fra det Kgl. Bibliotek, men jeg får ingen glæde af det, det er gået for meget tilbage for mig. Nu kommer Sorøs julehefte en af dagene med mit stykke i.

Ja, kære Lovise, nu fik jeg skrevet lidt til dig, og til Mogens.

Jeg sender mange hilsner. Venligst Eyvind.



Sorø, fredag aften

Kære Lovise!

Tiden falder mig stundom lang, når Paula er i forretningen, fordi jeg ikke kan skrive håndskrift, ja, i det hele taget ikke kan noget. I går var jeg i Slagelse hos psykiateren, nu skal jeg ikke derop mere. Jeg er også næsten for aflægs til sådan en tur. - Mit stykke i ”Jul i Sorø” har gjort stor lykke, endelig har jeg da haft succes. Og nu har jeg fået indbydelse til at udstille i banken efter jul. I øjeblikket hænger Blumensaadts billeder der. Det vil jo give en masse bryderi at få lånt og transporteret billeder derop, ca. 25, til sådan en udstilling. Jeg var måske næsten ved at kunne låne dit skovbillede og et andet et, måske et blomsterbillede. Fra Annettes hjem kunne jeg tænke mig det store billede med den svenske kirkegård, men det bliver vel ikke til at få transporteret. - Sagaen er jo: Hvordan skal sådan en udstilling være? Skal den vise, hvor dygtig jeg er i gammeldags forstand, eller skal den vise, hvor langt jeg er kommet? Helt homogen, ensartet, kan den jo næppe blive. Hvis jeg havde lejlighed til at vælge ud af min store produktion, så kunne den jo blive farverig og festlig. Men det bliver kun et rent tilfældigt udpluk. - Jeg har fået brev fra fru Bertelsen i Holstebro efter lang tids pause. Hun er flyttet hen i en bedre lejlighed i Ringparken. Hun hørte og så også den gudstjeneste i TV fra Struer. Jeg skal love for, der var menighedsliv, stuvende fuldt og 4 hold altergæster og en ferm og væver lille præst. Det er mig til sådan en gene at jeg ikke kan mit Danmarkskort, jeg ville gerne vide, hvordan de mange punker i Jylland ligger i forhold til hinanden. - Nu har professor Elling, der stammer fra Kalundborg, også skrevet om Sorø Akademi, hvor han har gået. Det er en bog på 400 sider, som hedder ”Aftenspil” og som koster 80 kr. Det er en værre en, den Elling! På søndag kommer Ingrid herned, og måske hendes mand.

Du får tak for det brev, du sendte mig, Lovise! Nu må jeg vist slutte. Paula er kommet hjem, og nu har jeg læst bogen for hende om Harboøre. Mange hilsner til jeg alle – Tænk, pastor Dilling Hansen har også i år sendt mig 100 kr. Det er alt for galt.

Venligst Eyvind.



Sorø, onsdag

Kære Lovise!

Tak for brevet! Nej, det var ikke Mogens´ det store billede. Det var det lille gamle skovbillede med sne mellem stammerne. Der bliver vist store billeder nok på så lille en udstilling. Billederne skal vist indleveres 3. juledag, efter hvad jeg forstod. - I går sendte jeg min barndomserindringer ind til Historisk Samfund i Holbæk, om de måske kan bruge dem i et årsskrift. Det var på opfordring fra nogle oppe på akademiet. Uh, tiden falder mig lang og akavet, for jeg kan jo ikke virke med nogen ting, mit tøj er i uorden og jeg har ligtorne, og jeg er ved at blive overfølsom for alting, så jeg hele tiden tror jeg laver en ulykke. Ingrids besøg hernede i søndags gik godt. Vi læser Fritz Jurgensens dagbøger, han er også meget melankolsk.

Nu får I mange tak for al jeres venlighed. Så håber vi, ”Annettehuset” snart bliver i orden. Nu mange hilsner hernedefra til jer begge

Venligst Eyvind.



Kære Lovise!

Mange tak fordi du huskede min fødselsdag. Jeg fik 8 breve. Og tak for det meget interessante avisudklip om Aunsøgård. Jeg ville have sendt det tilbage for længst, men så var der en gammel. Lærerinde, der ville læse det. Du må meget undskylde, det skal nok komme.

Vi har så meget i gang for tiden. Paula ser fjernsyn, og jeg læser en bog for hende om Rasmus Naver, han er falstring. Jeg har fået foræret en hel stak af ”Vartov-bogen” og en bog om opgør med kirken, fra trediverne. Vi har haft damefremmede, og besøg af Åse fra Lejre og Ingeborg fra Jyderup. I Aftes var Paula til Møde i menighedshuset, hvor Palle Huld optrådte.

Sikken en mild vinter vi har i år, gækkerne er allerede kommet op. I dag så jeg en flagspætte, og stæren er kommet til Slagelse. - Det er dejligt at Paula har fået kortere arbejdstid, så bliver hun lidt friskere. På mandag kommer der en udsendelse i TV om maleren Cézanne.

Jeg fik brev fra Aunsøgård forleden dag, manden var til 12 mandsmøde. Så skrev hans kone til mig imens. - Nu er Johs. Rasmussens Dagnys enkemand i Hallenslev jo også død, der går hele tiden nogen bort. Han var i familie med den lærerinde, der lånte jeres avisudklip

Nu har jeg vist ikke mere at fortælle, jeg sender mange hilsner, også til Mogens

Venligst Eyvind.



Sorø, fredag

Kære Lovise!

Tak for brevet! Nej, Ella blev skam 80 år! I aftes var vi så henne hos frk Hyldgård, men selskaberne hernede er den rene skandale. Jeg gik hjem kl halv 10. De skulle synge sønderjyske sange, fordi det var den dato, hvor sønderjyderne havde stemt sig hjem. Og så snakkede de om kongen. Min nationalfølelse er af en anden art. Nej, disse forsamlinger af 80 årige enker og gamle jomfruer er altså ikke til at tage. Frk Hyldgård er måske 85 og fuldstændig frisk og foretagsom, og lige flyttet hen i en stor lejlighed i et nybygget hus. Men hun er mærkelig siv i det, og garderhøj. Hun har været lærerinde i Sønderjylland. Jeg bliver alt for varm i mit nye tøj, og stuen var varm, og så stod der et apparat, som skulle gøre luften fugtig, men jeg synes det oste af petroleum. Nej, jeg vil ikke med mere, når jeg ikke kan komme sammen med nogen jet virkelig kender. - Det er koldt tåget vejr i dag, men tyrkerduerne har da kurret lidt. - Og så er de gammeldags grundtvigianere, alle disse mennesker, der skal altid synges. - Her har været en tagdækker og ville tale med Paula, og jeg har fået tilsendt det sædvanlige stemme-materiale fra Charlottenborg, en afstemning, som jeg aldrig gør brug af. - Det var ikke så mange, der var henne hos frk Hyldgård, kun Paula og mig og frk Greves 2 søstre, og en skrækkelig søster til frk Hyldgård, som har været sygeplejerske og ikke er andet end en streg, skind og ben. De er vist en 3-4 søstre, ugifte, af den slags.

Det var d e t - og det andet dypper vi fisken i!! Jo, jeg glemte at fortælle, så var der også en virkelig rar, grundtvigsk dame, Alma Nielsen. Hun har også en søster, der er sygeplejerske, de er også begge ugifte. Fru Raaschou skulle også være kommet, men udeblev. Heldigvis. Hun er næsten den værste af dem alle sammen. Hun har for tiden besøg af sin bror fra Amerika. Det er her inde ved siden af, hvor luksus-bilen altid holder for døren. - Vi læser for tiden en bog fra Amerika; ”Mor til 11”. De har været 2 om at skrive den og en om at oversætte den. Den er typisk amerikansk. - En rar lollandsk dame hernede har købt 2 figurer: En Harlekin og en Columbine. Columbine kostede alene 175 kr. Det er til at pynte på bordet på hendes fødselsdag. - Jeg har hæmorroider, og Paula må rende på huset hele tiden. Det går godt, det lille guld-ur, - der er noget i vejen med alle.

Nu mange hilsner

venligt Eyvind.



Sorø, onsdag

Kære Lovise!

Jeg kommer til at betjene mig af skrivemaskine i dag, da jeg ryster lidt rigeligt på hånden. Mange tak for dit brev! Jeg har lige sat smag på den fine vin, I skænkede mig. Paula var jo ellers ved at beslaglægge hele vinbeholdningen, Hun er lidt hård. Jeg synes heller ikke hun skulle hole haneløse høns nede i haven, de går og bliver så forkomne.

Mange tak for lån af billederne! Tak for al venlighed. Også den flinke Henning må vi takke meget! Ja, nu er så udstillingen forbi, folk var glade for at se den. Ny udstiller en god maler fra Dianalund, som er så fornuftig at være skomager ved siden af. Man kan sige, at hans kunst er mere ensidig end min, for han arbejder ikke med rum- og dybdevirkning.

I dag har Paula fået brev fra Annette i Kulby; i går fik hun fra Hedvig. Jeg hørte fra frk Andersen i Kalundborg. Nu er alle billederne afleveret, jeg var ude med de to sidste til frøknerne Strarup i dag. Deres forældre har haft en gård lige i nærheden. Nu er de ene ligesom Paula og jeg.

Mon ikke frosten er ved at slippe sit tag, nu er det blevet lidt mildere. Jeg måtte elleres have huen ned om ørerne, når jeg gik ud.

Vi havde besøg af Ingeborg fra Jyderup forleden søndag. Hun er anstrengende. Og nogle dage efter min fødselsdag var jeg til et gevaldigt ædegilde hos Lynell. Der var tre præster med. Det var en fest for dem, der havde skrevet i ”Jul i Sorø”. Jeg høstede megen virak for min artikel. Nu begynder det at hagle, eller hvad det er. Jeg får vist ikke mit brev med i dag. Hedvig sendte Paula nogle indlæg til sko, men måske passer de ikke. Den førende kraft i forretningen, frk. Christensen, har måttet tage ferie på grund af stress. Hun er rejst ad Struer til. Der er så megen sygdom for tiden, i Glumsø er det meget slemt fat med en ung kone af Meyers medarbejderskab.- Vi så et morsomt børne-cirkus i TV i søndags. Men ellers er det jo sørgetid på grund af kongen. Så mange kendte, der gik bort på en gang, det begyndte med Uffe Grosen i Vallekilde.

Nu vil jeg bede dig og Mogens modtage de bedste hilsner og taksigelser fra Eders hengivne Eyvind.



Sorø, mandag

Kære Lovise!

I går, søndag, hørte jeg gudstjenesten i Sct. Knuds Kirke i Odense. Det gjorde jeg naturligvis for Marens skyld, for alting minder mig jo om hende derovre. Jeg græd da også mine modige tårer, da jeg hørte damekoret synge. Nu får jeg hende nok ikke at se før hendes mand er død. Men han dør nok snart. - Nu har Paula og jeg læst 9 biografier af og om kvinder. Det har været meget interessant. Fru Heiberg, Else Moltke, Clara Pontoppidan, Karin Michaelis, Fru Kidde . Ja, man glemmer dem efterhånden – og Karla Frederiksen, der boede i Bramminge. - I dag er vejret blevet lidt mildere, og det er dejligt, når vinteren slipper sit tag. I dag skal vi have grønkål og blodpølse til middag. - jeg fik en sendelse fra pastor Dilling Hansen: kirkebladet - Og besked om et møde, som skal holdes i Høve Mark Forsamlingshus, tirsdag den 8. februar kl.19.30. Mon I ikke skulle tage derned? Det ligger mellem Skælskør og Dalmose. Det er Åge Rosendahl Nielsen fra Verdensuniversitetet i Thy. Vi lever i hundredåret for Grundtvigs død. Nissen mener, at Rosendahl er en ny Christen Kold. Forsamlingshuset ligger lige op ad Høve Valgmenigheskirke. Dernede er jo Marie Dinesen fra. Hendes biografi har vi også læst. Nu begynder fuglene at lade deres blide røster høre. ”De fugle de sjunge så blide”. Halløj, nu er hr. Thomsen død! Så er der kun én af mine gamle lærere tilbage, den uforgængelige og uopslidelige Marcus Pedersen. Hr. Thomsen havde nylig mistet sin kone, og det slog ham helt ud, hvis han ikke havde været slået ud i forvejen. Han var meget, meget senil. Han skrev ”1909” over et brev til mig. Han var snedker- og sløjd- og gymnastiklærer. - Det er mærkeligt, når to mennesker rigtig elsker hinanden så får de ofte ikke lov til at nyde samværet mere end fra 6-10 år. Sådan var det med Jens Baggesen og hans tyske hustru, og sådan var det med Harald Kidde og Astrid Ehrencrone Kidde, og sådan var det med Maren og mig. Tak for hilsenen gennem Paula, og fordi du vil skrive. I dag mødte jeg Lynell, som jeg var til æde- og drikkegilde hos for en måned siden. Og jeg mødte frk. Hyldgårds fætter, en lille rundrygget mand, tidligere kontrolassistent. Vi skal hen til frk Hyldgård på torsdag, hun er flyttet. Det er hende, der har lidt relation til Johs. Rasmussens i Svallerup. - Frk Greves søster, Sonja, gør alt for at komme på sygehus, men hun fejler ikke noget.

Nu må jeg hellere slutte mit brev for denne gang med mange hilsner til jer begge.

Venligst Eyvind



Sorø, torsdag eftermiddag

Kære Lovise!

Mange tak for den dejlige dag, vi havde ude hos jer! Nu er det snart hen ad efteråret, egernet springer omkring ude i haven, men ellers stilner dyrelivet af, tyrkerduerne er rejst, man hører ikke længere deres vemodige kurren.

Paula og jeg læser en mærkelig lille bog af Mette Fog Pedersen, en Højskolemor fra Rødding, der er gift med den forrige kirkeminister. Hun må ligge i respirator på et sygehus i Århus. Jeg kan godt føle med hende nu, hvor jeg har mistet evnen til at kunne skrive. Bogen hedder ”25 år på højskole”. Hun ville endogså lære eleverne at lave blomsterbuketter og at sy håndarbejde efter den ”bedre” smag. Jeg synes det er at drive spøgen lidt for vidt, smag og behag er dog forskellig, og viljen ser Vorherre på.

Ruth og Ella er også syge – som altid! De var i Nykøbing F., og Ruths blodtryk var på 300, så hun fik næseblod og måtte på hospital. Og Ella brækkede armen. De forærede Paula et tinkrus. - Frk Andersen i Kalundborg er i Grækenland. Hun er en rigtig globetrotter. Hun har inviteret os ud til sig, når vi næste år skal køre med Lejre-Åse til Kalundborg.

Og vi har haft lolliker på besøg, og Ingrid og hendes mand, og Jyderup-Ingeborg. Hende kan jeg ikke lide, med hendes brovtende, hovne væsen, der er ikke den ting, hun ikke ved bedre end alle andre. Men lad os ikke så splid og splittelse. Lollikerne var Ester og Åge fra Havlykke. Åge er blind. De kørte med en fælles bekendt, Karen, en sygeplejerske fra Bandholm, som stammer fra Sorø. Åge og Ester var her fra lørdag til søndag. Jeg kan dog ikke lide, at de lader deres store hund derhjemme æde af de tallerkener, de selv bruger. Så får man ikke lyst til at besøge dem. Ester snøfter hele tiden, men er jo ellers en stovt kone. Nu må hun være sin mands øjne .

Nu er Paula ved at komme hjem, kl er halv seks. Sikken en fødselsdag, hun fejrede: Hun fik 10 breve og kort, samt blomster og gaver! Hun havde ikke fri den dag, men om aftenen i mulm og mørke kom Lili Andersen fra Frederikssund kørende i sin nye bil: Hun havde sådan en vanskelig lejer, en kvinde, hvis mand er gået fra hende. I ægteskabet var en lille dreng, Nicolai, der kaldte sig Lai-Lai. Og ham måtte Lilis datter Janne være barnepige for. Nu er det hele forbi. Kvinden er rejst hjem til sine forældre . Uden at betale! Hun føjtede altid ude omkring. - Lili var blevet mager og så overanstrengt ud, men havde sit sædvanlige gode humør. - Jyderup-Ingeborg havde været højt oppe nordpå i Lapland, hvor hendes nevø arbejder som læge. Nogle aftner efter havde vi besøg af 3 damer, frk Greves 2 søstre, der er enker, og en gammel lærerinde, frk Hyldegård, der var grædefærdig over valgets resultat. Frk Greve er så langt nede for tiden. . I slutningen af denne måned var det tanken, at vi skulle ind til Erna og Karen, og ud til Birgitte. Ninne og Peter kommer også til stede. Jeg drømte i nat, at jeg på ny gik i skole hos skolelærer Manniche.

Nu mange hilsner til jer begge to, kære Lovise, og tak for sidst!

Venligst Eyvind



Sorø, fredag

Kære Lovise!

Nu er Paula på arbejde. Hun har heldigvis fået nedsat sin arbejdstid fra 10-1, og om mandagen slet ikke. I aftes var hun til højskolemøde ovre på den anden side søen, pastor Karlum sagde, at man skulle ikke holde for længe liv i de gamle. Derovre træffer hun også sognefogedens Tove fra Bjerre og hendes sjove datter. Om eftermiddagen var hun ude og se til Annette.

Tillykke med din nye bedstemoderværdighed. - Fru Bertelsen i Holstebro har sendt mig en missekatte-historie, som jeg skal tage mig af, men det kan jeg ikke have noget med at gøre. Jeg kan hverken skrive eller tegne, og historien skal omarbejdes og er fuld af stilistiske bommerter. Den er skrevet for 10 år siden. Den er forvirret. Den handler om, at nogle missekatte er bange for nytårsskyderiet. Men der står ikke et ord om, at de skyder. Der er såmænd også de ”rigtige” forfattere, der sommetider er ude at svømme. Jeg kan ikke lide, hvis en bog er holdt i en ironisk tone, og jeg kan ikke lide de små bogstaver. Så mig skal de sørme ikke holde liv i længere end højst nødvendigt. -

Vi hører ikke noget fra Ingrid, hun er nok dumpet til eksamen. Hvad sagde jeg? Det ligger ikke for vor familie at tage eksamen. - Nu er tyrkerduerne kommet tilbage, og gækker og erantis florerer. Uglen hører vi derimod ikke noget til. Vil du have en uglevise?

Om formiddagen går jeg ud og drikker, og så går jeg hjem og æder tre camembert-oste, og skyller munden med kaffe, så der ikke er noget at lugte . Jeg har en reserve-pung, så jeg kan låne penge af mig selv; men det er nogle frygtelige forhold, vi har her i huset. - Nu begynder det nye forår at bryde frem. Til sommer skal Paula og jeg til Ebeltoft. Det er kedeligt vi ikke kommer med til Jens´ fest, men Paula synes jo ikke, at vi skal. Man kunne ellers nok trænge til at se lidt nyt. I Sorø har jeg aldrig befundet mig godt. - I dag er det tømrerens Folmers fødselsdag. Men han er jo død. Han blev fynbo. Det kunne jeg også have lyst til!

Nu har jeg vist fået udskrevet, hvad jeg havde at fortælle dig, og jeg vil slutte med mange hilsner til jer begge.

Venligst Eyvind.

Sorø, onsdag aften



Sorø, torsdag

Kære Lovise!

Nu får du rigtig nok mange tak for dit gode referat af festen og for de smukke sange. Ja, det var da også tosset, at vi ikke tog med der ud. Min skrivemaskine er gået i stykker, så jeg må klare mig uden.

I den sidste tid har handelen gået godt, jeg solgte bl.a. et billede til Postgården. På mandag kommer Lejre-Åse og i samme uge kommer fru Ellen Hansen, skolelærerfruen, forhen Bjerre. Hun skal læse op i Højskoleforeningen. Jeg skal til København og besøge Anna og Godske.

Paula og jeg læser en berømt fransk roman, som hedder: ”Det lille Pus”. Stilen kan godt minde lidt om Nøddebo Præstegård. Den er af Alphonse Daudet. Vi hr en blegrød hyacinth, som dufter noget så dejligt.

Lørdag: I dag kom der kort fra Ellen Lond Hansen, du kan tænke dig, hun vil sove her 2 nætter, hun skal rundt og læse op. Jeg vil meget nødig høre hende læse op.

Luften er noget grå, mon det stammer fra Island? I går var det de 40. Riddere. Så kan det jo være vi får nattefrost i 40 nætter endnu! I dag er Paula kun i arbejde 1½ time. – I dag skal vi have røget ribben til middag, det har vi aldrig fået før.

Nu mange hilsner til jer begge fra Eders hengivne Eyvind



Sorø, tirsdag

Kære Lovise!

Det er elleres en dejlig eftersommer, vi har! I går havde vi besøg af den gamle sygeplejerske frk Nielsen, som var med ude hos dig. Hun har brækket armen, men det var da nogenlunde i orden igen. Anderledes med den stakkels dame, som har kiosk oppe i Storgade. Hun havde et alvorligt biluheld, og hun var kommet til at se forskrækkelig ud ovenpå! Ja, 1973 har været fuldt af ulykker. Men også af lykke. Forleden havde vi besøg af min datter og svigersøn, og de havde deres lille dreng med, Asger skal han vist hedde. Han var en måned gammel. De var på vej over til Fyn, til Middelfart, hvor Mogens´ forældre bor. Nu bor Ingrid og hendes mand i Farum ved Furesøen. - Der var ingen breve i dag, undtagen nogle triste kommunale breve. Fru Bertelsen i Holstebro har ikke skrevet i længere tid, jeg er bange, hun er blevet dårlig i hjertet. Ved du hvad, hvis alle hotelgæster ville dyppe deres cigaretter i vand efter brugen, så tror jeg, at mange brande ville undgås Ingrid så forleden et af mine billeder i et hjem, hvor hun tilfældigt kom, og så sagde hun til manden: ”Det har min far malet”. Nu har jeg vist ikke mere at fortælle dig denne gang. Uh, Sorø er et skrækkeligt sted, det er ligesom et fængsel. Paula har fået sådan nogle kjønne køkkengardiner hængt op!! Hun er utrættelig.

Nu vil jeg slutte med mange hilsner, og tak for den gode dag i Asnæs Skov.

Venligst Eyvind



Sorø, mandag

Kære Lovise!

Mange tak for brevet! Nu må jeg se at få skrevet lidt til dig. Vi har oplevet så meget. Først var Herluf her. Så kom Åge og Ester fra Lolland. Så var Ninne og Peter her, og Erna og Karen. Lejre-Åse har vist også været her, vi skal derind ved lejlighed, og hen til Ingvor Hansens. Så kom Paulas fødselsdag med bulder og brag. Ingeborg fra Jyderup kom, og derpå de indbudte gæster, og så holdt pludselig alle Nykøbing Falster-folkene for døren. Grete og Arne og Søren og Hedvig. I går kom Ruths mand, er det ikke Arne, han hedder. Han kom med høns, og så kørte vi med tilbage og havde en dejlig dag derude hos den yndige Sonja og hendes kæreste, og Solvejg og Johannes kom også. På køreturen derud havde vi et uheld i Ruds Vedby, idet vi påkørte en stor hund. Den slags kan jeg ikke tage, jeg fik dårligt hoved, og jeg har også fået et hekseskud i den venstre skulder. Imens var Jyderup-Ingeborg ene hjemme hos os i Sorø, hun var for træt til at tage med. Ruth kørte os til Kalundborg til rutebilen, og Ingeborg rejste, da vi kom tilbage. Hun er så imponeret over, at jeg er blevet bedstefar. Den lille dreng skal ikke døbes før han bliver stor og selv kan tage stilling til det. - Og nu er det så mandag, og vi får en række indbudte gæster i eftermiddag. Lily fra Frederikssund og Margrete fra Kulby var her i Lørdags. Margretes 90 årige moster i Østervang er så syg. Vi havde også forleden dag besøg af Christian Fischer og hans kone fra Lykkegården.

Ja, så har jeg vist snart ikke mere at berette. Vi har ordentlig fået regn, det er dejligt. Jeg har fået brev fra Aunsøgård, fru Junker er så glad for efterårets rusk og regn. Ja, sikke dog forfærdelige forhold, der er ovre i Sydamerika, man kan såmænd godt forstå dem, der mener at jorden ikke kan stå så forfærdelig meget længere. - Paula har fået et alenlangt brev fra lærer Hansens i Jylland. Deres datter skal jo giftes med en enkemand med vanskelige børn. Paula har fået blomster og lys og konfekt og vin og meget mere.

Ja, nu må jeg slutte, hav det godt i din ensomme våning og mange hilsner fra din hengivne Eyvind.



Sorø, tirsdag aften

Kære Lovise!

I aften er Paula til menighedsmøde. Da hun kom hjem i middags var hun så våd som en druknet mus. - I går fik vi brev fra Jensine. Hun har jo en søster Margrete henne i Gl. Svebølle, der ligesom sin mand arbejder på Aunsøgård. Derhenne graver de jo kæmpemæssige sten ud af jorden, og nu gav Jensine os den sørgelige meddelelse, at han, Jensines svoger, var kommet meget alvorligt til skade og rimeligvis aldrig kommer til at arbejde mere. Samme dag fik jeg mærkeligt nok brev fra fru Junker på Aunsøgård, og hun nævner ikke et ord om ulykken, skønt hun vel ved, at jeg kender Jensine og hendes søster. Hvad synes du? Kommer herskab og tyende virkelig hinanden så lidt ved? Jeg skyndte mig at skrive til fru Junker, at jeg nu havde hørt om ulykken gennem Jensine, og jeg anbefalede dem at holde op med det stengraveri og i stedet for holde nogle husdyr af alle slags.

Ja, nu er det blevet efterår. Naturen er barsk, den skal nok få revet alle bladene af træerne og gennet os ind i varmen, når den tid kommer. Paula og jeg hørte gudstjeneste fra Farsø, men vi kan ikke finde Farsø på kortet. Det var jo derfra Johannes V. Jensen var. Jeg er blevet så øm i lænderne af at bære tunge avispakker op af kælderen til spejderne. Der sker noget hele tiden. Vi havde en dejlig dag ude i Kåstrup Holme hos Ruth og Arne. Men vi påkørte en stor hund i Ruds Vedby, det var mere end ubehageligt. Det var første gang jeg var i Kåstrup Holme. Der var Lembcke-Jensens kone fra. Og så har vi jo haft Paulas store fødselsdag med gæster langvejs fra. Fra Nykøbing Falster, Kulby og København. Jyderup-Ingeborg var her et par dage. - Ja, der var rigtignok gang i staldene ude hos Arne og Ruth, sikken en dejlig bedrift og mønsterbrug, de havde. Og datteren var jo vidunderlig, og hendes kæreste også meget sød. Solvejg og Johannes var også derude.

Nu tror jeg, jeg vil slutte, kære Lovise, det er jo en lidt anstrengende måde at skrive på.

Mange hilsner. Venligst Eyvind.



Sorø, onsdag

Kæreste Lovise!

Jeg har haft en travl formiddag, for jeg skulle sende et brev afsted til Hedvig, (der er kommet nye frimærker!) og så skulle jeg aflevere Paulas kryds og tværs til Sjællands Tidende, og så skulle jeg til købmanden, og så ville jeg jo også gerne på værtshus. Vi har fået kort fra Helene, det er noget farligt kæleri hun har med sine svenske sønner. Vi læser for tiden en fransk bog, hvori en kvinde skildrer dengang hun var lille. Sådan noget kan franskmændene rigtig fortælle om, men bogen er gnidret trykt, og så de små bogstaver!! Vor tid er en hensynsløs tid, man må glæde sig til det hele er vel forbi!!

I søndags var vi ude hos nogle interessante mennesker, karetmager Nielsen ved Pedersborg. Han havde sin datter og hendes kæreste hjemme. Datteren hedder Annette, og hun føler dragelse i retning af at blive kunstmaler. Hun er sådan en sød, væver lille en, så beskeden og selvudslettende. Og hendes kæreste syntes at passe godt til hende. Hun legede med Ingrid, da hun var lille. Ja, hvor er de år blevet af. Snart er det hele forbi, og godt det samme. -

Jeg har fået brev fra Anna Bertelsen i Holstebro, der er sygdom i familien. Hun sender mig, som så ofte før, 10 kr. i et styk sølvpapir. Hun er en god bekendt at have. Sådan ledes og føres man så underlig. Nu er Møllegårdens Asger jo kommet hjem for at blive, han er ejendomsmægler i Kalundborg og bor på Postgården. Vi havde besøg af Helga og Ingrid forleden. - så, nu hamrede Paula på gavldøren, og jeg sad på wc. Jeg går nemlig gennem kælderen ud, efter at det har vist sig, at buskene river nøglen ned, når man hænger den på gavlen. Så er der kun adgang gennem kælderen. Og denne forglemmelse fra min side med at låse gavldøren op står måske ikke helt uden forbindelse med, at jeg har været på værtshus. Der er ikke noget her i verden uden at man må betale dyrt for det. Og Paula er så streng, så streng!! Forleden dag jog hun en gaffel ind i mit ene øre. Du kan da nok se, at hun ikke er rigtig klog.

I eftermiddag er Paula bedt ud. Men damen, hun skal hen til, har vist opdaget, at jeg keder mig så gudsjammerligt, så jeg hellere må blive hjemme.

Nu vil jeg slutte mit lange brev med mange hilsner

Venligst Eyvind.



Sorø, mandag

Kære Lovise!

Mange tak for fødselsdagskortet! Jeg fik seks hilsner til min fødselsdag, breve og kort. Bl.a. fik jeg brev fra Martins Rigmor i Ringsted. Hun hedder fru Laurentiussen, og jeg skrev også til hende, vi har fødselsdag samme dag. Hun er jo vor gamle genbo, jeg husker hende som lille pige. Hun har sådan et beskedent væsen, ligesom alle Martins. - Forleden fik jeg brev fra min penneveninde henne i Svinninge, fru Helga Pedersen. Hun er så glad for de prædikener, jeg i sin tid oversatte, og sangen ”Die Gedanken sind frei”, som jeg har oversat til ”hvad jeg tænker, er privat”. - Vi har jo haft et lille besøg af min datter Ingrid og hendes mand, og deres lille dreng Asger.

Forleden hørte jeg tyrkerduen for første gang i år. Uglen lader sjældent høre fra sig. Paula har lige haft fri en hel ude, så har jeg ikke rigtigt kunnet komme ud og svinge med ørerne. Og hun har desuden været dårlig; hun er jo temmelig svagelig. Bl.a. har hun været forkølet ligesom du. Jeg bliver mere og mere forundret over, at jeg i sin tid kom på en højere skole, Svallerup Skole ville såmænd have været rigeligt for mig, og det er da også derfra, jeg har mine bedste minder. Nu er Gunner Christoffersen jo død, vor gamle genbo og legekammerat. Han ville have haft Paula. Og tømrerens Folmer er død, vor nabo til den anden side. Og nu er Jørgen Jørgensens søster i Ubby død, og Anna, der var hos Peter Sørensen. - Nu er lærer Hansens datter Anne ovre i Sønderjylland så blevet gift med sin sanglærer, og hun er kommet til at hedde Grosen. - Vi har lige læst en interessant bog af Hans Bendix. Han giver portrætter af mange kendte mænd, bl.a. Johannes. V. Jensen. Denne kan ikke forstå, hvorfor kunstnerne og bohemerne altid skal skabe sig så fjollede. Og det synes jeg, han kan have ret i. -

Paula kan huske en sang fra dengang, hun tjente inde på Almindegård:

For tiden Ellys mund er lidt dårlig, - hvorfor hun til overlægen gik – og spurgte: ”Er dette alvorligt, - de blister, som jeg på munden fik?” - Men overlægen sa´: - ”Nej, du skal bare ha´- af Hans nogle kys med et smæk-smæk-smæk! - Så skal du bare se, - at inden dage tre – ja, så er det hele pist væk-væk-væk!”

Nu sender jeg dig mange hilsner og taksigelser og ønsker om et glædeligt nytår.

Venligst Eyvind.



Sorø, kl. halv 3, torsdag morgen.

Kære Lovise!

Jeg kom galt afsted, for jeg gik i seng kl. 8, og da jeg også havde sovet om eftermiddagen så vågnede jeg naturligvis igen ved midnatstid og kunne ikke sove mere. Så stod jeg op og læste, spiste og barberede mig – og nu skriver jeg til dig. Jeg maler slet ikke for tiden. Paula er blevet rask igen efter en uges sygdom. - Jeg fik brev fra Ottos Thorkilds kone, Inge i Allerød. Thorkild fik smadret sin bil kort før jul og skal nu ofre flere tusinde på den. - Jeg skal til psykiateren i Slagelse på fredag. Så får jeg en lille udgangstur. Hvor er vejret dog også ensformigt! Vi fik brev fra Margrete Østervangs datter, Annette, som er i London. - Jeg skyndte mig at skrive til hende. Hun lever i et brus af fornøjelser og adspredelser derovre. Det er noget andet end at være i I.P. Huset i Slagelse. -

Nu er det torsdag formiddag, og det er begyndt at sne. I nat fandt jeg Kaalunds digt om kejserkronen: ”See hvilken blomst, så rank og skjøn” udbrød et barn i glædens tone. ”Ja,” svarede gartneren, ”min søn, den hedder også kejserkrone”. Det stod i skriftlæsningsbogen i Svallerup. Kaalund var især god til fabler og lignelser. - Her har lige været en tigger. Nu er det længe siden, de har været her sidst. Jeg sov til kl. halv 11, er det ikke mærkelig så slap og døsig, jeg er? Undskyld min skrift er utydelig. I morgen skal jeg afsted med bus til Slagelse kl. 8.20. Så skal jeg gense psykiaterens milde åsyn.

Nu vil jeg slutte med mange hilsner hernede fra.

Venligst Eyvind.



Sorø, Kyndelmisse 74, lørdag aften.

Kære Lovise

I morges tændte jeg et stearinlys på mit værelse for at fejre kyndelmisse, som betyder lysfest. Den katolske kirke fejrer lysfest på denne tid.

I morgen kommer Jyderup-Ingeborg en tur herned. Og på tirsdag 8 dage kommer Ellen Hansen fra København. Hende der har været i Bjerre. Hun er jo lærerinde. Hun skal optræde i menighedshuset. Ellers går alt stille og roligt, vi er syge og dårlige fra top til tå. Ninne skriver, at hver dag er som en fest, det kan jeg rigtig nok ikke sige. Den ene dag kommer snarere som en meningsløs fortsættelse af den anden.

Søndag eftermiddag.

Så, nu er Jyderup-Ingeborg her. Og da vi havde spist (kylling og hønselever og citronfromage) så kom Margrete Østervangs datter, Annette, et lille smut. Hun bor i Slagelse, men arbejder i København.

Så du, der var udsendelse med digteren Harald H. Lund? Ham har Ingeborg kendt. Hans kone hængte sig fordi hun kom i fængsel på grund af kørsel i spirituspåvirket tilstand. Der er noget for alle.

Nu må jeg vist hellere slutte. Jeg håber, du har det godt.

Mange hilsner

Venligst Eyvind